Vi anbefaler campingpladser i Danmark

Eurotents samarbejder med nogle af Danmarks bedste campingpladser

Rødhus camping

Naturen i og omkring Rødhus Camping består af klitter, skove, strand og selvfølgelig det fantastiske hav. Hos os kan du lade havet fylde din horisont, trække den friske havluft dybt ned i dine lunger – og vigtigst af alt: bare være til.

Rødhus Camping er naturcamping, når det er bedst! Pladsen er omgivet af træer, så du har din helt egen private oase. Udover den fantastiske natur byder det nære område på mange spektakulære attraktioner, både i Blokhus området og ved Slettestrand.

Klik her for og gå til nettsiden

Kongsøre camping

En familiedrevet campingplads. Her lægger vi vægt på, at der skal være indbydende og hyggeligt.

Kongsøre camping er en plads med alder. Campingpladsen er anlagt tilbage i 1968. Den er udviklet med tiden, og ligger i smukt kuperet terræn. Vi tilbyder 130 enheder og derudover forskellige muligheder i udlejning. Grunden skråner ned imod Lammefjordens udmunding, med pumpehuset flot i horisonten.
Pladsen tilbyder både stille kroge, og åbne pladser med udsigt ud over markerne. Der er også centrale pladser tæt ved den ene legeplads. Vi har åbent hele året, og servicebygningen er opvarmet om vinteren. Der er altid mulighed for at ophold hos os – både sommer og vinter kan man booke shelters, egen enhed til campingvogn og autocamper eller leje en af vores enheder.

Klik her for og gå til nettsiden

Ertebølle Strand Camping

Nyd en herlig campingferie på Ertebølle Strand Camping i Farsø. Hos os kan du både leje en campingplads til ferien, en fastligger campingplads eller en campinghytte til rimelige priser.

​Vi har haft campingpladsen i over 17 år og tager glædeligt imod turister fra nær og fjern. Vores gæster kommer for at nyde det skønne lys, vi har ved Ertebølle, den gode stemning på campingpladsen og de mange spændende oplevelser, resten af Vesthimmerland og Limfjorden har at byde på.

Klik her for og gå til nettsiden

Blokhus Natur Camping

På Blokhus Natur Camping kan du prøve det vilde, enkle liv i naturen - uden at undvære dagligdagens bekvemmeligheder. 

På pladsen sover du direkte i naturen i egen vogn/camper, eget telt eller i én af vores naturhytter. Her bor du mellem træer, buske, volde og højt græs. På pladsens areal finder du desuden en sø. 

Campingpladsen har en unik beliggenhed direkte i naturen og med store naturattraktioner samt byliv tæt på. I nærheden af pladsen finder du blandt andet Vesterhavet, Klitplantagen, Gateway Blokhus samt bylivet i Blokhus.

Klik her for og gå til nettsiden

Safari camping i Rebild

Rebild Camping er en velbeliggende campingplads i byen Rebild,  med direkte adgang til Rold Skov og Rebild Bakker med MTB rute, ridespor og travestier, kanosejlads,  museer og spisesteder, golf, sport og kultur, badesøer, lystfiskeri, kunsthåndværkere og så naturligvis røverne fra Rold.

I området finder i masser af natur med badesøer, kilder, bække og naturligvis Lindenborg å, alt sammen beliggende i Rebild Bakker og Rold Skov.

Klik her for og gå til nettside